Video er et eminent medie til at vise liv! Vi har mulighed for at vise ansigter, bevægelser, billeder og lyd. Ikke underligt at det giver større interaktion med dem der ser med, end tekst og billeder.
Din kirke kan bruge video til at vise folk i sognet, hvad der sker inde bag murene. Brug denne mulighed til at åbne kirken op og vise folk livet i kirken. Måske kunne det give et menneske, der ikke kender kirken endnu, et billede af jeres kirke og det fællesskab man kan blive en del af.
Så hvordan laver man en god video?
Her er et par tips du kan bruge, når du skal optage video med din telefon:
1. Beslut dig for, hvilken vej telefonen skal vende. Højkant eller bredformat. Det har altid været en regel, at man altid lavede video i bredformat (liggende telefon) men i disse sociale medie-tider, er det blevet mere normalt og okay at vende telefonen, som vi normalt holder en telefon. Bredformat er videoformat, og afspilleren på både facebook og Youtube er lavet til bredformat. Optager du i højformat, får den den sorte baggrund, og et meget lille billede. Derfor vil jeg anbefale, at du starter med at overveje: Hvor skal jeg vise min video? Anbefaling til formater:
Facebook: Bredformat
Youtube: Bredformat
Instagram: Højformat
2. Lyd Det er vigtigt at lyden er god på din video, så dem der kigger med, kan høre hvad du har at sige.
Derfor er der et par ting, du skal tage hensyn til:
Stå tæt på kameraet der optager. Står du får langt væk, kan mikrofonen ikke fange lyden fra dine stemme.
Optag din video et sted, hvor du ikke bliver forstyrret.
Undgå blæst, da det går lige i mikrofonen og overdøver din stemme. Optager du udenfor, så vælg et sted med reduceret støj.
Vælg optimalt et rum med dæmpet akustik, fx et mindre rum, eller et rum med tæpper, bøger og lign. Derfor, et kirkerum er et svært rum at optage video i, fordi bygningen er designet til at få lyden til at køre rundt i rummet.
Det kan anbefales at købe en lille mikrofon du kan koble på din telefonen. Så kan du optage dine videoer lige hvor du vil.
3. Placér dig godt på skærmen
Det er vigtigt, at du placerer dig rigtigt på skærmen, så dit ansigt er placeret ca ⅓ del oppe i skærmen. På den måde undgår du at kommer for meget luft over dit hoved. Dette gælder både for bred- og højformat.
Perfekt placering Uheldig placering
4. Brug kameraet på bagsiden af din telefon. Der findes 2 kameraer på din telefon. Et på forsiden, vi kan kalde det et selfie-kamera - og et på bagsiden. Der er stor forskel på de to kameraers kvalitet. Kameraet på bagsiden har ofte 10-13 mega pixels. Selfie-kameraet er ofte kun 6 mega pixels. Det vil sige at når du bruger selfie-kameraet vil det være i meget dårligere kvalitet end bagside-kameraet. 5. Se ind i kameralinsen, ikke på dit eget “spejlbillede” Det er sværere end det lyder, men det gør en verden til forskel! Uanset om du laver selfie-video eller optager med bagsidekameraet, skal du kigge direkte på kameralinsen, og ikke på dit eget billede på skærmen - Og ja, man kan se forskel! Det er vigtigt du har øjenkontakt med dem du taler til. Det forstærker nærværet, at du har “øjenkontakt” med dem der kigger med.
Her kigger jeg på mit spejlbillede. Her kigger jeg på kameralinsen
Nu er du klar til at lave video!
Har du styr på disse 5 tekniske ting, har du et godt grundlag for en god video.
God fornøjelse med optagelserne!
Har du brug for yderlige hjælp til godt indhold til video, hvordan du kommer længere ud med dine videoer eller noget helt tredje, så står vi altid klar til at hjælpe.
Vi er meget taknemmelig, hvis du vil dele oplægget! Klik på ikon
Comments